23948sdkhjf

Dekra: Mange vognmænd ansætter nye chauffører – hvis de kan finde dem

Landets vognmænd ansætter chauffører i stor stil, men har svært ved at finde kvalificerede kandidater, viser det nyeste beskæftigelsesbarometer fra Dekra.

I det nyeste beskæftigelsesbarometer svarer 80 procent af flere end 2.500 adspurgte vognmænd, at de har ansat nye chauffører de sidste tre måneder.

Samtidig er der blandt vognmændene en stor tro på, at der også vil være et stigende behov for nye chauffører i forårsmånederne. Således svarer 48 procent af vognmændene, at de skal ansætte flere chauffører i de kommende tre måneder. Til gengæld melder 56 procent af vognmændene om udfordringer med at skaffe kvalificerede chauffører.

- Trods branchens store fokus på denne problemstilling gennem flere år, viser vognmændenes svar i beskæftigelsesbarometret, at vi stadig har et stort stykke arbejde foran os i branchen som helhed, hvis vi skal dække det voksende behov for kvalificerede chauffører i Danmark. Derfor vil Dekra i samarbejde med landets vognmænd fortsat arbejde hårdt på at få uddannet endnu flere dygtige chauffører, siger administrerende direktør i Dekra Danmark, Peter Laursen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063