23948sdkhjf

Fokus på brændstof-økonomi

Når Sjællands største transportmesse løber af stablen for ottende gang den 3. - 4. september i Greve, vil Uno-X Energi vanen tro være til stede og bakke op om messen. I år vil energiselskabet blandt andet sætte fokus på at udbrede kendskabet til sit landsdækkende netværk af truckanlæg, så chauffører slipper for at køre ekstra kilometer for at fylde tanken.

Nogle chauffører kører ekstra kilometer for at fylde tanken, fordi de ikke ved, at der er andre truckanlæg tættere på. Derfor vil Uno-X Energi bruge dagene på Transport Øst til at fortælle om selskabets landsdækkende netværk af truckanlæg, som sikrer, at vognmænd og chauffører altid har et anlæg i nærheden.

»Det er femte gang, vi deltager på Transport Øst. Det er altid godt at møde vognmændene, som er vores kunder. Men vi sætter også pris på den direkte dialog med deres chauffører, for de giver os indblik i, hvad de oplever ude ved anlæggene,« siger Rikke Judson, der er projektkoordinator hos Uno-X Energi.

»I år vil vi gerne benytte lejligheden til at gøre vognmænd og chauffører opmærksomme på vores landsdækkende netværk af godt beliggende truckanlæg. Når vi taler med vores kunder, så hører vi desværre fra nogle, at de kører unødige kilometer for at tanke, fordi de ikke er klar over, at der ligger et truckanlæg tættere på. Det er spild af deres tid, så det vil vi gerne informere dem om.«

Rikke Judson fortæller også, at Uno-X Energi vil benytte muligheden til at snakke om de mange sikkerhedstiltag, man har indført på dieselkort-området. Heriblandt seneste skud på stammen: videoovervågning på landets truckstationer.

På Uno-X Energis stand vil der vanen tro være mulighed for en god grillpølse og noget koldt til ganen.

For ottende gang åbner Transport Øst dørene i weekenden 3.-4. september i Greve.

Få nyheder på farten:
Download Lastbil Magasinets gratis app i App Store

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064