23948sdkhjf

Mangler 2.500 lastbilchauffører

Danmark mangler lastbilchauffører i alvorlig grad. Manglen er så akut, at der er risiko for, at arbejdskraften må importeres fra udlandet.

Sådan lyder budskabet fra virksomheden DEKRA Danmark, som blandt andet tilbyder AMU-uddannelser inden for transportsektoren.

»Ifølge tal fra 3F og Dansk Industri mangler vi lige nu 2.500 chauffører i Danmark, til trods for, at vi har 100.000 arbejdsløse,« siger DEKRAs direktør, Peter Laursen.

»Sagen er jo, at varerne nok skal blive kørt ud. Men det er bare ærgerligt, hvis vognmændene må hente deres chauffører uden for Danmark i stedet for at bruge nogle af de ledige herhjemme.«

 

Jobgaranti

Der er flere årsager til, at dette hul er opstået inden for chaufførfaget, siger Peter Laursen:

»Det er en perfekt storm. For det første har vi økonomisk vækst i Danmark, og det betyder, at varer skal flyttes fra A til B i lastbil. For det andet er der i øjeblikket gang i en masse offentlige anlægsarbejder: broer, veje og supersygehuse, som alle kræver transport af byggematerialer. Og for det tredje er en hel del ældre chauffører nu ved at forlade arbejdsmarkedet, mens der ikke kommer så mange unge ind i faget.«

Direktøren lægger ikke skjul på, at DEKRA lever bl.a. af at uddanne eller omskole ledige til nye job som lastbilchauffør. Men det ændrer ikke ved, at uddannelsen er en rigtig god mulighed for at komme i arbejde, pointerer han.

»Vi giver faktisk jobgaranti til vores elever. Vores netværk i transportbranchen er så stærkt, at vi ved præcis, hvor der er brug for chauffører, og gennem de seneste fire år har vi allerede skaffet knap 4.000 ledige et job. Selve uddannelsen tager kun 6-10 uger, og jobbet har en god løn på omkring 31.000 kroner om måneden,« tilføjer han.

 

Chaufførjobbet er en oplagt mulighed for folk, som ellers har haft svært ved at finde et ståsted på arbejdsmarkedet, mener direktøren. Eksempelvis flygtninge og indvandrere. Lyder det videre fra direktøren.

”Det kræver selvfølgelig nogle danskkundskaber at tage en uddannelse. Men vi kan f.eks. også tilbyde et forløb, der kombinerer sprogundervisning med chaufføruddannelsen, ” siger Peter Laursen.

Praktikpladsgaranti

DEKRA har søgt om at blive godkendt til at udbyde erhvervsuddannelser (EUD) inden for blandt andet transport fra 2017 i hele landet. Peter Laursen udtaler:

»Vi vil ligeledes her hjælpe de unge mennesker med deres uddannelser – og ja, en praktikpladsgaranti vil også være en del af vores tilbud. Vi synes, det er vores ansvar som skole både at finde praktikpladser og jobs efter endt uddannelse.«

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047