23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Overskud på 34,8 mio. kr. hos Leasing Fyn

Leasing Fyn opnåede i 2013 et rekordstort overskud før skat på 34,8 mio. kr., hvilket i forhold til året før var en fremgang på 9,5 mio. kr.

Om det flotte regnskabsresultat udtaler en glad direktør Kurt Madsen, at fremgangen især kan henføres til to forhold: En del af fremgangen skyldes et stigende forretningsomfang, idet udlånet i årets løb steg med 69,1 mio. kr. for herefter ved udgangen af 2013 at udgøre 1.521 mio. kr. Denne
fremgang indebar en forøgelse af netto renteindtægterne med 3,0 mio. kr. Men især kan fremgangen i indtjeningen henføres til faldende tab og nedskrivninger på udlån, som i 2013 kun udgjorde 4,8 mio. kr., hvilket var et fald i forhold til 2012 på 7,2 mio. kr.

Direktør Kurt Madsen udtaler, at årets regnskabsresultat vidner om, at Leasing Fyn for alvor har lagt krisen bag sig – der er god gang i forretningen, og vi ser lyst på fremtiden. Ledelsen betragter årets resultat som meget tilfredsstillende og glæder sig over frugterne af en stor og dygtig indsats af virksomhedens 47 medarbejdere.

Virksomheden Leasing Fyn drives i 4 selskaber, som er henholdsvis Leasing Fyn Bank A/S, Leasing Fyn Faaborg A/S, Leasing Fyn Middelfart A/S og Leasing Fyn Svendborg A/S. De anførte regnskabstal er et sammendrag af regnskaberne for alle 4 selskaber i virksomheden.

Leasing Fyn beskæftiger sig primært med finansiel leasing af anlægsaktiver til erhvervsmæssig brug med særlig fokus på landbrugsmaskiner, transportmateriel, entreprenørmaskiner, industriudstyr og it-udstyr. Endvidere beskæftiger virksomheden sig med factoring bestående af fakturabelåning og debitoradministration.

Leasing Fyn
Bondovej 1
5250 Odense SV
Odense Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21627747

Kontaktperson

AES
Anne Ekhart Sandberg
Marketingchef
anne.sandberg@leasingfyn.dk

Send til en kollega

0.047