Download af tachografens hastighedsprofil fx i.f.m færdselsuheld
Informationen om hastigheden på et givent tidspunkt kan være af afgørende betydning, når en chauffør kæmper for at beholde sit kørekort.
I.f.m færdselsuheld eller andre lignende hændelser har chauffører ofte problemer med at bevise, at han holdt stille enten forud for et færdselsuheld eller i selve uheldsøjeblikket eller at hans hastighed på et givent tidspunkt var ganske langsom. Hertil kan tachografen være et uvurderligt hjælpemiddel, idet tachografen lagre køretøjets hastighed sekund for sekund. Politiet er forpligtiget til – i alvorligere sager – at medinddrage denne information i deres efterforskning, men ofte ses det, at politiet ikke sikre køretøjets hastighedsprofil i.fm. rapportoptagelsen.
DERFOR: hvis du er involveret i en sag, hvor dit kørekort kan være i fare, bør du STRAKS – dvs. inden for et døgn - sørge for at tachografen downloades og at også hastighedsprofilen downloades. Hastighedsprofilen downloades normalt ikke i.f.m almindelig download af tachografen. Kør derfor på autoriseret værksted og få tachografen – og hastighedsprofilen downloadet. TVS kan hjælpe med at få vist eller udskrevet hastigheden.