Annonce
Komplet opbygning til Thomas M. Olesen, Dybvad
SAWO har installeret og monteret en ny opbygning til Thomas M. Olesen.
Der er tale om en komplet opbygning med både kran og wirehejs.
Opbygningen er monteret på et 4-akslet Volvo FM chassis. Kranen, der er monteret, er en HIAB XS 288 E-6 HiPro. Denne kran er med 6 hydrauliske udskud og opnår ved fuldt udlæg på 16,2 meter en løftekapacitet på 1.220 kg.
Bag kranen er der monteret et SAWO wirehejs af typen CLF 425S-3W. Hejset er leveret i flot rød farve som matcher chassiset og står i flot kontrast til den sorte kran.
Til dagligt beskæftiger Thomas M. Olesen sig med vejgodstransport. Virksomheden er etableret i 2008. Vi håber, at denne nye opbygning fra SAWO er med til at hjælpe Thomas M. Olesen.