23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Elbilisters dækudgifter på himmelflugt

I år til dato er der solgt mere end 45.000 rene elbiler godt hjulpet på vej af afgiftsfritagelse og lave driftsomkostninger. Men på et punkt trækker elbilen udgifterne kraftigt i vejret, nemlig dækkene. Det viser en prissammenligning, som værkstedskæden Euromaster har lavet. For med elbilen kan dækudgifterne stige helt op til 75-100 pct.

26.01.24 | Elbiler er billigere i drift end den traditionelle fossilbil. Det er en erfaring rigtig mange af de i dag mere end 160.000 danske elbilister også har gjort. Eksempelvis viste en undersøgelse fra 2022 fra SDU, at 57 pct. af elbilisterne havde besparelser som hovedmotiv for valget af elbilen. Men, hvad der er vundet på karrusellerne, kan let blive tabt på gyngerne. Det viser beregninger, som Euromaster står bag, der ser på omkostningen ved at indkøbe nye vinterhjul og -dæk til hhv. elbil og fossilbilen. 

Prissammenligningen forudsætter, at elbilisten vælger to hjulsæt, der hver matcher årstiden. Det gør ca. 75 procent af bilejerne i dag, viser tal fra Dækbranchen. Og særligt nyslåede elbilister, der skal have et nyt sæt vinterhjul, bliver ofte overraskede, når de ser dækudgifter, der ligger 75-100 pct. over, hvad de er vant til, 

fastslår direktør i Euromaster, Thomas Harbo. 

- Vores regnestykker viser en stor prisforskel på at udstyre en Tesla Model Y og en VW Passat med nye vinterhjul. Den er nemt på mere end 9.000 kr. afhængig af dæk- og fælgvalg. Det skyldes, at elbiler ofte kommer med store hjuldimensioner fra fabrikken, og det øger prisen for at have både sommer- og vinterhjul, forklarer han. 

Euromaster har også set på merprisen ved at udstyre hhv. en Tesla Model 3 og en Peugeot 2008 med nye kvalitetsvinterhjul og -dæk. Her betyder de større hjul på elbilen også, at merprisen er ca. 9.000 kr. (se nedenfor). 

Større dækslid på elbilen 

For elbilister venter dog endnu en mindre god nyhed, når det gælder dækudgifterne. For elbiler slider dækkene langt hurtigere. For eksempel peger tal fra dækfirmaet Michelin på en 20 pct. kortere levetid for dæk på en elbil sammenlignet med en traditionel bil. Så også de løbende dækudgifter slår ud i budgettet for elbilister. 

- Elbiler er tungere og har mere kraftige motorer end de fleste fossilbiler. Samtidig har de regenereringssystemer, der opsamler bremseenergi. Tilsammen belaster det dækkene, så de slides hurtigere end mange tror. Derfor må elbilister regne med hyppigere og dyrere dækskifter, siger Thomas Harbo. 

For at illustrere forskellen i levetid har Euromaster også set på, hvad en 20 pct. kortere levetid betyder med udgangspunkt i levetidsdata fra FDM’s Vinterdæktest 2023

Her viser tallene, at den forventede levetid for et af testens mest holdbare dæk, Michelin Alpin 6, på en elbil går fra 53.300 km til 42.640 km. Et Continental WinterContact TS 870 går fra 41.700 km til 33.360 km, mens Bridgestone Blizzak LM005, der har testens korteste levetid, skal udskiftes efter 27.840 km mod 34.800 km på en fossilbil. 

- Det kommer bag på mange ejere af elbiler, at deres udgifter til dæk stiger på det niveau, som der reelt er tale om. Som vores beregninger illustrerer, ligger der en væsentlig merudgift i både anskaffelse og drift, som bl.a. medfører, at vi har mange kunder, der begynder at interessere sig for helårsdæk eller budgetdæk, der ikke nødvendigvis har samme vejgreb og holdbarhed, men her-og-nu kan reducere omkostninger, forklarer Thomas Harbo.

- Men vores værksteder oplever dog fortsat, at hovedparten af elbilisterne vælger at investere i at have et sæt sommerdæk og et sæt vinterdæk – ikke mindst fordi det i det lange løb både er dyrere og væsentligt mere risikabelt at køre på det forkerte dæk for årstiden. 

Euromaster mærker netop nu, at der er en markant stigning i efterspørgslen på komplette hjul- og dæksæt og har derfor ifølge Thomas Harbo øget lagerkapaciteten betydeligt.

Læs også: Sådan forlænger du levetiden på dine elbildæk

Dækpartner A/S
Krøyer Kielbergs Vej 3, 1. th.
8660 Skanderborg
Skanderborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK14808701

Kontaktperson

SH
Stinne Hannibal
Marketing- og kommunikationskoordinator
+45 20 59 37 59 stinne.hannibal@euromaster.com

Send til en kollega

0.032