23948sdkhjf
Del siden
Annonce

DEKRA tilbyder efteruddannelse for synsmedarbejdere

Fra marts 2025 kan synsmedarbejdere over hele landet tage deres efteruddannelse hos DEKRA i alle fire kategorier. Kurserne vil blive afholdt om aftenen og i weekenderne, så det bliver muligt at kombinere efteruddannelse og arbejde. Der arbejdes på at gøre tilbuddet landsdækkende, så synsmedarbejdere kan finde en lokal kursus mulighed tæt på deres hjem.

DEKRA kan nu tilbyde efteruddannelse for synsmedarbejdere i alle fire kategorier:1,2,3 og 4. Dette nye tiltag markerer endnu en vigtig milepæl i DEKRA, som allerede er kendt som Danmarks største udbyder af transportuddannelser.

Det er et lovkrav at alle synsmedarbejdere skal have gennemført en relevant efteruddannelse hvert femte år, for at kunne opretholde de nødvendige kompetencer og viden om syn og omsyn. Det er hensigten at alle synsmedarbejdere i Danmark skal have gennemført første runde af efteruddannelsesforløbet senest ved udgangen af 2025, ifølge Færdselsstyrelsens nye synsvirksomhedsbekendtgørelse.

Fleksible kursustilbud tilpasset hverdagen

DEKRAs efteruddannelse er designet med tanke på synsmedarbejderens travle hverdag. Kurserne vil blive afholdt om aftenen og i weekenderne, så det er muligt at kombinere efteruddannelse med arbejde. Samtidigt arbejder DEKRA målrettet på at gøre tilbuddet landsdækkende, så det bliver lettere for synsmedarbejdere at finde en lokal mulighed, og på den måde sikre at alle kan nå at gennemføre de nødvendige efteruddannelsesforløb inden udgangen af 2025.  

Administrerende direktør i DEKRA, Anja Brauner-Kristiansen udtaler:

”Vi er rigtig glade for at vi fra marts 2025 også kan tilbyde efteruddannelse for bilsynsmedarbejdere i alle fire kategorier. Branchens medarbejdere har længe oplevet udfordringer med at finde tid og sted til efteruddannelse, og det behov har vi lyttet til. Derfor vil vi tilbyde aften- og weekendforløb, så synshallerne kan holde deres normale åbningstider og medarbejderne kan tage efteruddannelsen tættere på deres hjem. Vi forventer snart at kunne melde en kursusplan ud for hele året.”

Fokus på kvalitet og tilgængelighed

DEKRAs ambition er at skabe et fleksibelt og kvalitetsorienteret uddannelsestilbud, der gør det nemt for synsmedarbejdere at kunne opfylde lovkravene. Efteruddannelsen kombinerer teoretisk undervisning og praktiske øvelser, som giver en dybdegående forståelse af fagområdet. Prisen på efteruddannelsen vil være på 3000 kroner per dag, hvilket vil sige, at det f.eks. vil koste 9000 kroner for en efteruddannelse i kategori 3.

DEKRA er stolte af at kunne bidrage til synsbranchens udvikling med tilbuddet om efteruddannelsen. Med fokus på kvalitet og fleksibilitet gør DEKRA det mere tilgængeligt, at tage efteruddannelsen. DEKRA ser frem til at byde alle synsmedarbejdere fra hele landet velkommen og sammen sikre høj kvalitet og sikkerhed i branchen.

For mere information kan du kontakte Anja Brauner-Kristiansen på mail anja.brauner-kristiansen@dekra.dk eller telefon + 45 31 63 28 55.

Dekra
Kirkebjerg Allé 90
2605 Brøndby
Brøndby Kommune
Danmark
CVR nummer: DK33585586

Kontaktperson

TL

Send til en kollega

0.047