DEKRA tilbyder efteruddannelse for bilsynsmedarbejdere i hele landet
DEKRA gør det nu nemmere for bilsynsmedarbejdere i hele landet at opfylde den lovpligtige efteruddannelse.
Fra den 10. marts gør DEKRA det lettere for bilsynsmedarbejdere i hele landet at opfylde deres lovpligtige efteruddannelse, som skal gennemføres hvert femte år. Med lokationer spredt over hele landet sikrer DEKRA kortere afstande og mindre rejsetid for bilsynsmedarbejdere. Det betyder, at lange køreture og behov for overnatninger nu kan undgås – en udfordring, som mange har været oplevet gennem længere tid.
”Vi har lyttet til kunderne og deres behov,” fortæller administrerende direktør i DEKRA Øst, Anja Brauner-Kristiansen. ”Mange har peget på, hvor besværligt det kan være at skulle køre langt og måske endda overnatte, for at kunne gennemføre kurserne. Derfor er vi stolte af at kunne tilbyde en løsning, der både er lokal og tilpasset deres travle hverdag.”
Erfaring og kvalitet i centrum
DEKRA er Danmarks største udbyder af transportuddannelser og har mange års erfaring med at levere kompetencegivende AMU-kurser. Undervisningen varetages af erfarne og fagligt stærke undervisere, der kombinerer teori og praksis på en relevant og brugbar måde.
Med efteruddannelse i alle fire kategorier samt mulighed for både aften og weekendhold tilbyder DEKRA en fleksibel løsning, som er tilpasset synsmedarbejdernes behov.
Efteruddannelse tættere på
Med fokus på høj kvalitet, fleksibilitet og tilgængelighed gør DEKRA det nemmere for bilsynsmedarbejdere i hele landet, at holde sig opdateret og opfylde lovkravet om efteruddannelse – uden de lange køreture og overnatninger.
DEKRA ser frem til at byde synsmedarbejdere velkommen og være med til at sikre høj kvalitet og sikkerhed i branchen.