En herlig DAF er sendt til Hedehusene
For nylig overrakte Nyscan Trucks nøglerne til denne DAF XG+ med diverse ekstraudstyr til L.J. Transport fra Hedehusene.
L.J. Transport tilbyder et bredt udvalg af transporttjenester, herunder transport til underholdningsbranchen, herunder koncerter både indenlands og udenlands, primært i Skandinavien.
Der er tale om en DAF XG+ 530 FTS med en kraftig 13-liters motor med 530 hestekræfter og en TraXon 12-trins automatgearkasse. DAF'en er blevet udstyret med næsten alle udstyrskrydser, herunder Efficiency Plus-pakken, som inkluderer en GPS-styret intelligent fartpilot, DAF Corner Eye og Executive-pakken, der tilføjer drejefod på chaufførsædet, en elevationsseng med topmadras og indvendig LED-belysning.
Derudover er der også tilføjet tryklufthorn, fuld LED-for- og baglygter med "matrix"-effekt, digitalt udsynssystem og meget mere.
DAF'en er også blevet opbygget af Øgaard i Jylland med følgende
- Aluminiumssideskørter med sidemarkeringer og trin
- Fuldt aluminiumsdørk og aluminium på galgen samt trekanter dækket med aluminiumsdørk
- Dobbeltbaglygter og aluminiumsbagende med arbejdslygter
- 6 stk. arbejdslygter, slingrelygter, SAT-lysskilt og positionlys på førerhustag
- Ildslukkere ved spoilersæt og røde markeringslygter på spoilersæt
- Høj solskærm med positionslys, underlæbe og vindafvisere fra Solarguard m.m.
Derudover har Nyscan Trucks opbyggere monteret:
- 2 stk. dobbeltburner i frontgitteret
- Norges-bogie
- iPad-holder
- Walkie-talkie
- Træskoholdere m.m.
Kabinen har gennemgået en stor makeover hos In-truck, hvor den er plysset med mørkt brunt og hvidt læder, og plastikdele er blevet lakeret i samme brune farve. Der er også blevet monteret spejlglas i hver side. Derudover er der blevet fremstillet nye gardiner, puder og sengetæppe, der matcher designet.
DAF’en er blevet lakeret i sort/hvid og monteret med L.J. Transports blå detaljer.