Kærre med hejs ruller til Vebbestrup
Hos Vognmand Haferbier, Vebbestrup, var ikke tvivl om, at firmaets næste kærre skulle være med hejs - og valget faldt AMT-kærren med modelbetegnelsen KC300.
Kærren er leveret med HMF TF324-hejs og er med lav byggehøjde til kasser over 7 meter i længden, udstyret med fjernbetjening til hejset og den hydrauliske kofanger i bag. Alle ventiler er indbygget i den rustfrie værktøjskasse på venstre side, og i bagenden er der udtag til Duomatic-stik.
Alt lys er LED, og der er blitz og arbejdslys på kærren, som er leveret i koksgrå chassis.
Den nye AMT kærre er opbygget og leveret af MTDK A/S.