Scania-fejebil på biogas er nu en mulighed
At få en fejemaskine på alternativ drivline kan være lidt af en udfordring. Men nu tilbyder Scania en biogas-version med rene chassis-sider, idet gastankene er placeret bag førerhuset.
Akselafstanden er 3,6 meter, og som traditionen byder, er der således frigjort plads til fejeaggregatet mellem for- og bagaksel.
Med dansk produceret biogas opnås helt klima-neutral kørsel og 2-3 dB(A) lydreduktion fra bilens motor.
Det er i et samarbejde med den italienske opbygger System Truck, at Scania nu kan tilbyde kunder denne løsning.