Ny hejsebil til Hermansen
Kr. K. Hermansen har fået opbygget en Scania R500 som hejsebil.
Bilen er med Sawo-wirehejs med optrækskapacitet på 28 ton og har rørføring for kørsel med hejseladskærre samt udtag for automatbagsmæk med Duomatic-kobling monteret i venstre side.
Der er alu-afdækning på overramme samt værktøjskasser monteret bag originalt skørt med el-opluk med kontakt placeret ved førerhus.
Sawo i Holstebro har stået for opbygningen.