Midtjysk vognmand med ny 3-akslet bagtipkærre
Viborg Vognmandsforretning har købt en Kel-Berg 3-akslet bagtipkærre på 14,5 m3.
Kærren er med blandt andet justerbar højde 4 x 50 mm, sidehøjde på 1.180 mm, todelt bagklap, front fremstillet i 3 mm 690 stål med 2 stk. udvendige rundstænger som trin samt 2 stk. indvendige U-profiler som trin.
Kel-Berg-kærren er leveret med 3 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser samt original BPW-luftaffjedring. og har en tilladt totalvægt på 24.000 kg.
Den er leveret af Jan Bertelsen fra Lastas.