Ny løve til 30-års jubilar
Actona Group i Tvis ved Holstebro har netop fået leveret denne flotte MAN TGX 18.480 4x2.
Den flotte MAN skal primært distribuere møbler fra Actona Groups terminal i Tvis og anvendes ved specielle opgaver.
Bilens faste chauffør Martin Lindbjerg har netop fejret 30-års jubilæum hos Actona Group.
Den nye MAN erstatter en 5 år gammel MAN, og MAN var igen chaufførens førstevalg i forbindelse med udskiftningen.
Den nye MAN har GX-førerhus, LED-lyspakke, digital instrumentering, MAN EasyControl, ACC med Stop and Go, det store 12,3” MAN Mediasystem med indbygget subwoofer under køjen mm.
Bilen er solgt af MAN-salgskonsulent Flemming Jensen og leveret af MAN-servicepartner TJ Truck Service, Holstebro.
Brande Autosadelmageri har monteret en flot matchende motorkappe/gulv.