23948sdkhjf

Regeringen er klar til at hæve dieselafgiften fra 2025

Dieselafgiften skal hæves, foreslår regeringen i et forsøg på at komme partier i møde i 2025-forhandlinger

Regeringen vil hæve dieselafgiften med 50 øre per liter fra 2025.

Det fortæller klimaminister Lars Aagaard (M), der har præsenteret den ambition for Folketingets partier.

- Vi har lyttet til partiernes ønsker. Dieselafgiften skulle spille en større rolle end det, der lå i vores oprindelige udspil.

Regeringen skønner, at det alene vil reducere udledningen af CO2 med 0,5 millioner ton.

Privatbilister kompenseres ved at sænke udligningsafgiften, som er en tillægsafgift, dieselbilejere betaler.

- Så for danskere, der har en dieselbil, bliver det samlet set lidt dyrere at fylde tanken, men billigere at have bilen, siger Lars Aagaard.

Regeringen ønsker også at kompensere erhvervslivet. Men hvad der yderligere ligger i den melding, kan ikke konkretiseres på nuværende tidspunkt.

En øget dieselafgift er blevet anbefalet af Klimarådet, grønne organisationer og også af motorejernes organisation, FDM.

Den grønne tænketank Concito anbefaler netop en stigning i dieselafgiften på 50 øre, så dem lytter regeringen altså til.

Der har imidlertid været tvivl om, hvor regeringen stod i sagen. I august sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), at man ikke kunne komme udenom en dieselafgift for at nå 2025-mål.

Men det blev ikke fulgt op af meldinger fra de to andre regeringspartier, Socialdemokratiet og Venstre.

Det slår Lars Aagaard altså fast nu.

- Vi har bevæget os, og derfor håber jeg, vi kan lande en bred aftale om det her, så vi kan få lagt rammerne fast, siger han.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.131