23948sdkhjf

Volvo præsenterer ny motor til chauffør-favorit

Salgsstart for biler med den nye motor er medio 2024

Volvo Trucks introducerer en ny motor til den populære FH16-lastbil.

Med op til 780 hk og 3800 Nm kan den nye 17-liters Euro 6-motor klare de hårdeste transportopgaver, samtidig med at den leverer brændstofeffektivitet og holdbarhed. Den nye motor er certificeret til at køre på biobrændstoffer.

Den nye motor er udviklet til at påtage sig de mest krævende transportopgaver og har tre effektniveauer: 600 hk, 700 hk og 780 hk.

Momentniveauerne er øget til 3000 Nm, 3400 Nm og 3800 Nm i topversionen. De højere effekt- og momentniveauer udmønter sig i hurtigere motorrespons, bedre køreegenskaber, maksimal produktivitet og forbedret brændstofeffektivitet.

- Jeg er stolt over at kunne præsentere vores nye motor. Den er virkelig et mesterværk og resultatet af ingeniørkunst i verdensklasse. 780-versionen er den stærkeste motor i branchen. Når man kører op ad stejle stigninger med maksimal belastning, ønsker man ikke at stoppe på grund af for lidt drejningsmoment og for få hestekræfter. Derfor har vi fokuseret alle vores kræfter på at gøre D17-motoren meget kraftfuld, pålidelig og støjsvag. For vores kunder udmønter dette sig i at arbejdet kan udføres hurtigere og med forbedret brændstofeffektivitet, siger Marcos Weingaertner, produktchef hos Volvo Trucks, i en pressemeddelelse.

D17-motoren er udstyret med en turbolader, der øger motorens reaktionsevne og forbedrer køreoplevelsen. Volvos patenterede stempel med bølgedesign (wave-shaped pistons) optimerer forbrændingen og reducerer emissionerne, mens det nye indsprøjtningssystem sikrer den bedste brændstoføkonomi, og det øgede cylindertryk muliggør et højt effektudtag.

Motorens bremsekraft i hele hastighedsområdet er blevet væsentligt forbedret og har ifølge Volvo en enestående motorrespons. Det giver mulighed for hurtige gearskift og resulterer i mindre slitage af bremseklodserne og skivebremserne, samtidig med at det er mere effektivt at køre ned ad bakke.

Certificeret til at køre på biobrændstoffer
Den nye D17-motor er certificeret til at køre på HVO (hydrogenbehandlet vegetabilsk olie) for alle motorydelser. 700 hk versionen er også certificeret til at køre på 100 procent biodiesel (B100). Gearkassen er blevet opdateret til at håndtere op til 3800 Nm, og den interne gearkasseeffektivitet er blevet yderligere forbedret på versionerne med 3000 Nm og 3400 Nm.

- Jeg er overbevist om, at kunder og chauffører vil sætte pris på den højere motorbremsekraft samt evnen til at køre på HVO og biodiesel. D17 er en fantastisk motor til en fantastisk lastbil, og alle vores kunder, der bruger Volvo FH16 i deres daglige arbejde, vil nu have et endnu mere kraftfuldt værktøj som en hjælp til arbejdet, udtaler Marcos Weingaertner.

Salgsstart for Volvo FH16 med den nye motor er medio 2024. Produktionsstart forventes i anden halvdel af 2024 for de europæiske markeder og Australien.

Den nye motor er tilgængelig i den helt nye Volvo FH16 Aero og den seneste version af Volvo FH16.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078