NDI opruster med ekstra mand til det tunge salg
Benjamin Eriksen er ansat som ny key account manager hos dækfirmaet NDI Group.
Han kommer til at indgå i erhvervsteamet i et tæt samarbejde med dæk- og værkstedskæden Super Dæk Service, som er en del af NDI-koncernen.
Benjamin Eriksen har over 10 års erfaring fra værkstedsbranchen, og han kommer fra en tilsvarende stilling hos Euromaster, som ved årsskiftet lukkede sine aktiviteter i Danmark.
Ni af Euromasters lokaliteter i Danmark blev netop overtaget af Super Dæk Service, som i dag har et netværk på mere end 70 anlæg fordelt over hele landet.