23948sdkhjf

Her er der en ny ladestander til den tunge trafik

Uno-X Truck har netop indviet en ny offentligt tilgængelig ladestander i Vejen til el-lastbiler

Uno-X Truck har indviet en ny ladestander til el-lastbiler i Vejen.

Markedsdirektør i Uno-X Mobility Danmark A/S, Michael B. Hansen, kalder åbningen oplagt set i lyset af den stigende efterspørgsel på el blandt kunderne.

- Selvom vi kun er i den spæde fase af elektrificeringen af den tunge trafik, er jeg overbevist om, at det kommer til at gå stærkt den kommende tid. Vi mærker en øget interesse hos vores kunder, og vores vigtigste opgave er at imødekomme deres behov, blandt ved at sikre den optimale geografiske infrastruktur, siger Michael B. Hansen i en meddelelse fra selskabet.

El-ladestanderen i Vejen er placeret på Vestermarksvej 2 tæt ved E20-motorvejen, og det er den tredje af sin slags under Uno-X trucks faner. I marts 2023 åbnede de den første i Nyborg, som blev fulgt op af en i Horsens i juli samme år.

- Fælles for alle vores ladestandere er, at de er placeret strategisk tæt på motorvejen. Vi ved, at tid er en vigtig faktor for vores kunder, og derfor skal standerne altid være nemme at tilgå. I tæt samråd med vores kunder og samarbejdspartnere arbejder vi på at oprette endnu flere offentligt tilgængelige ladestationer til lastbiler. Lysten til at investere er der, og det motiverer os kun til at lægge endnu flere kræfter i vores arbejde med at brede elektrificeringen ud og herunder skabe de løsninger og muligheder, der kommer kunderne til gode, siger Michael B. Hansen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08