Vognmand henter en Jumbo-trailer
Pillefragten.dk ved Vognmand Torben Karlskov har hentet en ny Kel-Berg treakslet Jumbo-gardintrailer.
Traileren har gardinopbygning med skydetag, rumindhold til 34 europaller og et stk. rustfri værktøjskasse i venstre side.
Der er hydraulisk hævedæk bagved repos med 3.000 mm længde. Hævedækket kan også bruges, når traileren er lukket.
Kel-Berg-traileren er leveret med tre ni tons SAF-aksler med tromlebremser og original SAF-luftaffjedring med hæve-/sænkeventil. Traileren er leveret med lift på første aksel, og tredje aksel er selvstyrende. Traileren er XL-godkendt og har en tilladt totalvægt på 42.000 kg.
Den er leveret af Anders K. Larsen fra Lastas.
Vognmand Torben K. Hansen er manden bag Pillefragten.dk, der fragter bestilte træpiller fra Tyskland til Danmark og leverer varerne til døren.