Smeden henter en Faymonville
Farup Smede kører fra Lastas i Hedensted med en ny treakslet Faymonville-maskintrailer. Foto: Lastas
Farup Smede ApS er kørt fra Lastas i Hedensted med en ny treakslet Faymonville-maskintrailer med udtræk.
Farup Smede blev grundlagt i 1951 og er en familieejet virksomhed, der i dag drives af tredje generation og har 10 ansatte. De har egne produktionshaller og tilbyder professionel vognmands- og krankørsel over hele landet for private og erhverv.
Traileren byder blandt andet på to stk. rustfrie værktøjskasser, 4.200 mm udtræk, som starter fra repos, og bund af 28 mm hårdttræsplanker med stålplader over akslerne.
Den er leveret med tre 12 tons BPW-aksler og original BPW-luftaffjedring. Alle aksler er hydraulisk styrede.
Traileren har en tilladt totalvægt på 61.000 kg og er leveret af Anders K. Larsen.