Benny og Co. køber nyt rullende gulv
Fredsø Vognmandsforretning har købt to nye Knapen treakslede walking floor-trailere.
Trailerne er med bagdøre i aluminiumsprofiler med tretrins stige under, kost- og skovlbeslag, to stk. plastværktøjskasser i venstre side foran akslerne samt tremeter-stige og stopklodser-
De er med almindelig rullepresenning og enkelt reservehjulsophæng inklusive et stk. reservehjul
Knapen-trailerne er leveret med tre ni tons Knapen-aksler med skivebremser, original luftaffjedring og har en tilladt totalvægt på 42.000 kg.
De er leveret af Anders K. Larsen fra Lastas.
Fredsø blev stiftet i 1936 med kørsel af dyr og landbrug. Fredsø Vognmandsforretning er i dag én af de førende på markedet inden for transport med containerbiler og tiptrailer samt transport af løse kartofler til Norden. De råder i dag over ca. 1.000 containere og beskæftiger ca. 100 biler, hvoraf de 70 er egne biler.