23948sdkhjf

Vidner søges til groft overfald på lastbilchauffør

Chauffør blev slået med baseballbat af ukendte gerningsmænd

Søndag kl. 17.55 modtog politiet et alarmopkald fra en jysk lastbilchauffør, som netop var blevet overfaldet, mens han holdt et hvil i lastbilen på en rasteplads ved Ringstedvej i Holbæk.

To mænd var ankommet til rastepladsen i en hvid kassebil og havde hevet den 46-årige midtjyde ud af førerhuset, hvor de slog ham med et baseballbat.

Herefter kørte de to mænd fra stedet ad Ringstedvej mod syd, hvor de også var kommet fra.

Gerningsmændene beskrives som:

A: Mand, mellemøstlig af udseende, 35-40 år, 165 cm. Kropsbygning: Kraftig. Hårfarve: Sort. Hårlængde: Kort. Yderligere kendetegn: Skægstubbe. Iført: Kasket, sort dynejakke.

B: Mand, mellemøstlig af udseende, 35-40 år, 190-200 cm. Kropsbygning: Almindelig. Hårfarve: Sort. Hårlængde: Kort. Yderligere kendetegn: Fipskæg. Iført: Sort dynejakke med noget hvid farve ned langs lynlåsen, rød/orange bukser.

De to gerningsmænd var kørende i en ældre hvid kassebil med nummerplade der startede med ”PLZ”.

Den 46-årige ringede efter hjælp, og politi og ambulance kørte til rastepladsen. Patruljen holdt udkig efter den hvide kassebil undervejs, men mødte den ikke.

Lastbilchaufføren blev kørt til tjek på sygehuset, men han var sluppet fra overfaldet uden alvorlige skader.

Fra lastbilen manglede et SD-kort fra bilens dashcam, men ingen andre værdier var fjernet fra bilen.

Politiet efterforsker nu sagen, og forsøger at finde et motiv til overfaldet. Chaufføren havde ikke bemærket noget under sin tur fra Jylland på motorvejen, hvor han kørte af ved Sorø mod Holbæk, og han havde ingen mistanke til et motiv.

Vidner, som har bemærket de to beskrevne personer eller den udenlandske varebil, bedes ringe til politiet med oplysninger i sagen på tlf. 114.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109