Nyt magasin er på gaden
Årets femte udgave af Lastbil Magasinet rammer i disse dage landets kiosker og postkasser.
Forsiden prydes af en - næsten - flyvende hollænder i form af en særdeles gennemført udgave af DAFs topmodel i både oldschool og moderne udgave fra en fynsk vognmand, der går op i detaljerne. Læs om og se hele historien i Lastbil Magasinets maj-udgave.
I dette magasin går vi også i dybden med lastbilers fodtøj, som i de kommende år kun får endnu mere fokus - og vi har besøgt en af Europas førende producenter i hjertet af Tyskland for at høre om både en aktuel dæknyhed og dæks stigende betydning for vognmænd i fremtiden.
Mercedes har lanceret en helt ny lastbil med god, gammeldags diesel-drivline, og den kigger vi naturligvis nærmere på i denne udgave.
Den hjemlige transportbranche kommer vi også godt rundt i - bl.a. går vi bag skrivebordet med en mand, der skiftede rattet ud med tastaturet. Hør om overvejelser og erfaringer med at finde balancen mellem lastbiler og privatliv i interviewet med chaufføren, der blev disponent.
Ud over et finurligt slogan er der også en spændende udvikling og historie i Jan Tang og hans firma, Odder Kloakservice, der i de seneste tre årtier har udviklet sig til det, virksomheden er i dag. Vi har besøgt dem til Lastbil Magasinets sidste forårsudgave i år.
Som altid er der også masser af andre nyheder fra transportbranchen, test, teknik, flotte lastbiler, specielle trailere, portrætter, læserkonkurrencer, debat, reportager, modelbiler, interviews og meget mere.
Du kan bestille et abonnement HER og få Lastbil Magasinet i postkassen hver måned samt adgang til alt indhold på lastbilmagasinet.dk. Du kan selvfølgelig også ringe til Lastbil Magasinet på tlf. 72 28 69 70 eller sende en e-mail til ehh@nordiskemedier.dk.