Tabte lastbil gods? Chauffør afviste
Onsdag klokken 12.56 fik politiet en anmeldelse fra en bilist om, at han havde set, at der faldt to plastikdunke og en papkasse af en lastbil, der kørte på Gaabensevej mod Nykøbing.
Lastbilen blev standset kort efter.
Føreren var en 67-årig mand fra Greve, som nægtede at have tabt noget gods, men han blev sigtet for overtrædelse af færdselslovens bestemmelser om at sikre gods, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.