23948sdkhjf

Mejerigigant firdobler sin elektriske flåde i Sverige

Arla øger antallet af elektriske lastbiler fra fem til tyve i Sverige. I Danmark har man kun én enkel

På den anden side af Øresund har Arla besluttet at skrue op for den grønne omstilling.

Virksomheden har nemlig investeret i 15 nye Volvo FM Electric-lastbiler, og i løbet af de kommende uger vil de eldrevne, tunge distributionslastbiler rulle ud på vejene omkring Stockholm, Göteborg og Jönköping.

- Det er distributionslastbiler, som transporterer produkter fra mejerierne til butikkerne, siger Eric Wärnhem, køretøjschef hos Arla.

Arla har allerede en el-lastbil fra Volvo, to fra Scania og to lejede chaufører, der kører el-lastbiler fra Volvo. Og ifølge Eric Wärnhem, har chaufførerne været meget tilfredse med køretøjerne.

Hvordan ser det ud i fremtiden. Er det elektricitet, der gælder for jer?

- Vores langsigtede brændstofstrategi frem til 2030 er at skifte til biogas og elektricitet. Vi kører med el, hvor det fungerer, og i butiksdistributionen kan vi se, at det er rentabelt på mange ruter. Men i øjeblikket fungerer biogas bedst til mælkebiler ude på gårdene.

Ladestandere til rådighed

På Arlas mejerier er der ladestandere til virksomhedens egne køretøjer, som kan oplade i løbet af natten. Der vil ligeledes være offentlige ladestationer tilgængelige i løbet af dagen, så man kan tanke op efter behov.

Vil I kræve, at jeres vognmænd skal køre på el?

- Vi kræver, at de er fossilfri, og vi vil gerne have, at de investerer i el-lastbiler og biogas-lastbiler, alt efter hvad der passer til transportopgaverne.

Ud over de elektriske lastbiler består Arlas flåde af 50 biogaslastbiler og omkring 260 lastbiler, der kører på fossilfri biodiesel.

- For os stopper bæredygtighedsrejsen inden for logistik ikke ved fossilfri transport. Det er lige så vigtigt at bidrage til bedre luftkvalitet og mindre støj. Sidste år fik vi leveret 19 nye lastbiler drevet af biogas fra kogødning, og i år gør vi klar til elektrificering. Begge alternativer har deres fordele og er nødvendige for at klare den grønne omstilling, siger Malin Leander, logistikdirektør hos Arla.

Hvorfor valgte I Volvo til dette udbud?

- Vi ser på en beregning af de samlede omkostninger. Denne gang var det Volvo, sidste gang var det Scania. I fremtiden ved vi ikke, hvilket mærke det bliver, det handler om, hvem der har det bedste samlede tilbud, slutter Eric Wärnhem.

Dansk biogas

I Danmark arbejder Arla også på at sænke CO2-udledningen fra deres transporter. Her går det dog lidt langsommere.

Konkret ejer Arla 170 lastbiler i Danmark. Heraf er 17 gasdrevne lastbiler, mens kun én enkelt el-lastbil. Med til sammenligningen hører dog, at Arla gennem et samarbejde med DFDS har adgang til fem øvrige el-lastbiler til at distribuere i hovedstadsområdet. 

Årsagen til det danske fokus på biogas er ifølge Arla at businesscasen på nuværende tidspunkt er langt bedre for en biogas-lastbil end for en el-lastbil. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078