23948sdkhjf

Til Le Mans i ellastbil: Det oplevede chaufførerne

Det var ingen teknologiske problemer, da en elektrisk lastbil kørte 1.300 kilometer fra Danmark til Frankrig

I weekenden fandt 24-timers racerløbet Le Mans sted, og i år var der rekordmange danskere blandt kørerne. Derfor var der også mange danske tilskuere, og blandt de mange tilskuere er to af dem kommet frem på en helt unik måde: De kørte en fuldelektrisk lastbil fra Danmark til Le Mans.

Det drejer sig om de to Danfoss-chauffører Claus Hansen og Thomas Chr. Stelzner, der til dagligt kører el-lastbil hjemme i Danmark. De kører med komponenter mellem Danfoss’ produktion og varelager; men denne weekend er den elektriske ”firmabil” blevet vendt mod syd og har kørt de 1.300 kilometer til Le Mans for at bevise, at man kan elektrificere langt mere af transportsektoren, end tilfældet er i dag.

- Der har været udfordringer undervejs; men det ikke været med den elektriske lastbil, forklarer Claus Hansen efter ankomsten til Le Mans.

- Udfordringerne har blandt andet være massiv kø ved Hamburg; men det kan alle jo blive ramt af. Der har også været bureaukratiske udfordringer. Der er for eksempel særlig regulering for kørsel med en lastbil i Belgien.

Derudover er der forskellige forholde for at oplade en el-lastbil i de enkelte lande. Særligt på den sidste del af turen i Frankrig gav det forsinkelser i forhold til at få ladet lastbilen op.

- Konklusionen er, at teknologien er klar til elektrificering af den tunge transport; men det er Europa ikke – og det synes jeg er overraskende, siger Claus Hansen.

Danfoss-lastbilen havde følgeskab af 48 elektriske personbiler på turen, som også er blevet kaldt verdens største "elektriske roadtrip".

Et stort klimapotentiale

Den elektriske Danfoss-lastbil har kørt turen for at vise, at flere lastbiler i dag kan elektrificeres til gavn for den grønne omstilling. Ifølge Det Internationale Energiagentur, IEA, udledte lastbiler og anden tung transport 1.776 millioner tons CO2 om året i 2020. I Danmark er der registreret over 40.000 lastbiler, hvoraf under 500 er el-lastbiler.

Danfoss bruger selv i dag ni el-lastbiler til sine transporter – og men turen til Le Mans har man været med til at vise, at det kan lade sig gøre allerede i dag at tilbagelægge længere distancer med el-lastbil.

Læs også: Til Le Mans i el-lastbil: Nu er vi nået til Holland

Læs også: Fra Nordborg til Le Mans udelukkende på el

Her har bilen ladet op på turen

Lastbilen tog fuldt opladet afsted fra Nordborg. Ifølge Jydske Vestkysten har el-lastbilen gjort følgende ladestop undervejs:

  1. Quickborn, Tyskland, én times opladning.
  2. Osnabrück, Tyskland, en time og 15 minutters opladning.
  3. Venlo, Holland, hvor chaufførerne overnattede.
  4. Bruxelles, Belgien, 1 time og 35 minutters opladning.
  5. Paris, Frankrig, 1 time og 35 minutters opladning.
  6. Ved Le Mans.

Kilde: Jydske Vestkysten

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078