23948sdkhjf

Her er der vejarbejde: Trafikeret hovedvej skal have ny asfalt

Vejarbejdet forventes at vare tre uger

Fra torsdag den 22. august og omkring tre uger frem er der vejarbejde på en af de nordjyske hovedveje. Arbejdet udføres om aftenen og natten for at påvirke trafikken mindst muligt.

Vejdirektoratet udskifter omkring fem kilometer asfalt på rute 40 Aalbækvej syd for Skagen på strækningen med 2+1 vej ved Hulsig.

Arbejdet starter 22. august klokken 18 og strækker sig over cirka tre uger afhængigt af vejret.

Vejdirektoratets entreprenør vil starte med at fjerne den gamle belægning for at kunne udføre reparationer af underlaget. Herefter bliver der lagt ny asfalt, og til slut påføres striber. Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.

For at påvirke trafikken mindst muligt udføres vejarbejdet i aften- og nattetimerne fra klokken 18 til klokken 5.

Trafikken vil under vejarbejdet blive reguleret med lyssignal. I dagtimerne er der åbent for trafikken, dog med overhalingsforbud og nedsat hastighed, da der køres på fræset underlag og manglende striber.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084