23948sdkhjf

Lastbil røg ind i afskærmning

Mandag eftermiddag modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en lastbil på Nordjyske Motorvej ved Randers SV var kørt galt, da den havde ramt en betonafskærmning i højre side af vejen.

Betonafskærmningen var opstillet i forbindelse med et vejarbejde på strækningen, og påkørslen medførte, at lastbilen fortsatte ud i vejrabatten.

Ingen personer kom umiddelbart til skade, men episoden medførte, at flere modkørende biler blev udsat for stenslag, mens der også skete øvrige materielle skader på stedet.

Et enkelt spor blev spærret i sydgående retning, mens oprydningsarbejdet stod på i nogle timer ud på eftermiddagen, oplyser Østjyllands Politi.

Politiet modtog anmeldelsen om uheldet klokken 13.09.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078