23948sdkhjf

Nyt asfalttip til alsidig vognmand

En Kel-Berg toakslet city-asfalttiptrailer er nu i vognparken hos Demstrup Autotransport.

Traileren har lukket cyklistværn og trekanter imellem første og anden aksel, siderne er fremstillet i 7 mm valset specialaluminiumsplade med ekstra slidstykke.

Skuffen er udbygget og tilpasset til at arbejde sammen med asfaltmaskiner og har pneumatisk åbne- og lukkesystem.

Den er isoleret med 100 mm-isolering og beklædt med en spejlblank og rustfri stålplade.

Traileren er leveret med to ti tons SAF-aksler med skivebremser og original SAF-luftaffjedring. Den er leveret med lift på første aksel og Tridec-tvangsstyring af den bagerste aksel. Den har en tilladt totalvægt på 36.000 kg.

Den er leveret af Jan Bertelsen fra Lastas.

Demstrup Autotransport har 106 medarbejdere og råder over 90 trækkende enheder og 130 trailere/sættevogne, som dagligt transporterer asfalt, sand, grus og jord, samt tilbyder de oplagring af varer i deres 3.500 kvadratmeter store lagerhotel. Derudover har de diverse kranbiler, specialbiler og blokvognstransporter, samt løser de også indblæsning af alle former for løst gods i silobil - fx sand, kalk, cement, silica, aske og foderprodukter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078