Storebælt lukkede tidligt tirsdag morgen for al biltrafik
Storebæltsbroen var tidligt tirsdag morgen lukket for al biltrafik på grund af omlægning af trafik.
Broen lukkede klokken 05.01 og åbnede igen klokken 05.32.
Det oplyser Sund og Bælt i en pressemeddelelse.
Trafikleder for Storebælt Martin Jensen fortæller til Ritzau, at overledningen var planlagt på forhånd.
- Vi har haft planlagt overledningen i nat. Nu er vi ved at lægge om til normal trafik igen, og vi forventer at åbne klokken 05.45, sagde han umiddelbart efter broens lukning.
På broens hjemmeside fremgår det, at broen lukkede som følge af vedligeholdelsesarbejde, hvor der blev malet fuger på Østbroen i østgående retning.
Vedligeholdelsesarbejdet betød også, at broen mandag aften var lukket fra klokken 19 til 19.45.
/ritzau/