Lastbiler tørnede sammen, da der opstod kø
Klokken 8.03 mandag skete et sammenstød mellem to lastbiler ca. 500 meter før afkørslen Greve N på Køge Bugt Motorvejen i det nordgående spor.
Sammenstødet skete i forbindelse med pludseligt opstået køkørsel.
Der skete udelukkende materiel skade ved sammenstødet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
I forbindelse med færdselsuheldet opstod der kø, hvilket medførte, at yderligere to lastbiler stødte sammen, i forbindelse med at de skulle flette ind på samme vognbane på motorvejen.
Der skete ingen personskade ved sammenstødet, og lastbilerne kunne fortsætte efter at have udvekslet forsikringsoplysninger.