23948sdkhjf

Kastede genstande efter biler: Lastbil fik knust sidespejl

Østjyllands Politi fik onsdag flere anmeldelser om, at nogle personer kørte rundt i en hvid bil i Kolind-området og kastede med vandballoner eller lignende på modkørende biler.

Klokken 15.17 kom en anmeldelse fra to bilister, der havde fået ødelagt frontruden, da personerne i den hvide bil kastede genstande på deres biler, da de var kommet kørende på Korupskovvej mellem Koed og Kolind. Det oplyser Østjyllands Politi. 

Få minutter efter gik det ud over en lastbilchauffør, der kom kørende på Skarresøvej ved Kolind. Hans sidespejl blev ødelagt, da nogen i en hvid modkørende bil havde kastet en genstand på lastbilen.

Klokken 16 var personerne i den hvide bil på spil igen, da de kastede en ukendt genstand ud på en modkørende bil, der fik knust den ene forlygte.

Østjyllands Politi efterforsker nu sagerne nærmere og hører meget gerne fra folk, der har oplysninger i sagen. Vidnerne har beskrevet bilen som værende muligvis en hvid Mazda eller en hvid Nissan Qashqai.

Oplysninger kan gives til politiet på tlf. nr. 114.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063