23948sdkhjf

Spærring af E45-tilkørsel er forlænget

Problemer med flytning af ledninger gør, at spærringen af motorvejstilkørsel forlænges

Siden 25. september har tilkørsel 39 Randers N i nordgående retning været spærret for trafik, da Vejdirektoratets entreprenør her gik i gang med at bygge tilkørslen om ved at tilføje et ekstra tilkørselsspor til det eksisterende spor.

Det ekstra spor skal give mere plads til trafikanterne, og sikre at fremtidens trafikafvikling bliver bedre og mere sikker.

Arbejdet skulle efter planen være afsluttet 21. oktober, men er nu blevet forlænget frem til mandag 28. oktober kl. 6, lyder det fra Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Trafikken bliver i perioden påvirket, da de trafikanter, der normalvis benytter tilkørslen i perioden skal ud på en mindre omkørsel for at komme ned på motorvejen i nordgående retning. Omkørselsruten går tilbage over 40 Randers C i sydgående retning, hvor trafikanterne skal benytte afkørslen for derefter at benytte tilkørslen tilbage i nordgående retning.

I myldretiden kan der forekomme forlænget rejsetid på grund af omkørselsruten.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062