23948sdkhjf

Kontrol afslører chokerende tal: 23 ud af 101 snød bevidst

Især udenlandske varebiler er der problemer med

Politiet har gennem tre måneder haft en fokuseret indsats mod varebilers forureningsbegrænsende udstyr.

Og det viser sig, at der var problemer med mere end hver tredje varebil, som blev standset i politiets kontrol af, om køretøjerne levede op til miljøkravene. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Af de standsede varebiler var der fejl på det forureningsbegrænsende udstyr på 10 procent af køretøjerne, mens der på 23 procent af køretøjerne bevidst var manipuleret med det forureningsbegrænsende udstyr.

Det viser en opgørelse fra politiets landsdækkende enhed for operativ dyrevelfærd og tungvogn under Midt- og Vestsjællands Politi.

Kontrollerne er blevet gennemført af politiets tre tungvognscentre på motorvejen ved Padborg i juni og oktober samt ved Karlslunde i august. Kontrollerne blev gennemført i samarbejde med Færdselsstyrelsen. I alt blev 101 firmavarebiler standset og kontrolleret.

- Det er absolut utilfredsstillende, at så mange varebiler ikke lever op til lovkravene. Ved ikke at have orden i tingene, så udsætter man resten af branchen for unfair konkurrence samtidigt med, at det går ud over miljøet, siger vicepolitiinspektør Henrik Fobian.

Der var samtidig en klar tendens til, at det var de udenlandske køretøjer, som ikke levede op til miljøkravene.

Ved kontrollerne blev det undersøgt, om varebilerne havde fungerende partikelfiltre og Adblue-systemer. I de tilfælde, hvor der var manipuleret med køretøjets forureningsbegrænsende udstyr, var der især tale om, at Adblue-systemet var frakoblet eller at dieselpartikelfilteret var frakoblet eller helt fjernet.

Hvis man kører i en varebil, hvor der er manipuleret med køretøjets forureningsbegrænsende udstyr, så er straffen minimum 5000 kroner. Samtidigt kan motorstyreenheden blive konfiskeret, så ejeren skal ud at anskaffe sig en ny.

Fakta

Antal danske varebiler med fejl: 1
Antal udenlandske varebiler med fejl: 3
Antal danske varebiler der var manipulerede: 1
Antal udenlandske varebiler der var manipulerede: 23

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093