Multi:It A/S bliver til Truckplanner A/S
Da Multi:It blev grundlagt i 2012, var det med en ambition om at hjælpe transportvirksomheder med at blive mere effektive gennem digitalisering og automatisering.
- Det er stadig vores ambition. Vi har besluttet at skifte navn til Truckplanner, så det bliver tydeligere, at vi er 100 procent dedikeret til transport- og logistikbranchen, og skabe mere sammenhæng mellem vores produkter og selve virksomheden.
Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Truckplanner.
- Vi har altid været 100 procent fokuseret på transport- og logistikbranchen, men det fremgår måske ikke helt så tydeligt af det mere generelle navn Multi:It. Derfor skifter vi navn til Truckplanner, så vores fokus på transport- og logistikbranchen fremgår tydeligere. Samtidig markerer navneskiftet næste fase i vores udvikling, hvor vi gerne vil skabe endnu mere værdi for eksisterende og kommende kunder, udtaler Steen Ravn, administrerende direktør.
Navneskiftet bliver også markeret med en ny hjemmeside på www.truckplanner.com.
- Vi er enormt taknemmelige for den tillid som vores kunder og samarbejdspartnere har vist os i Multi:It A/S og glæder os til at fortsætte det gode samarbejde som Truckplanner A/S, udtaler Steen Ravn.