23948sdkhjf

Ny langturslastbil gennemfører hård vintertest

Mercedes-Benz eActros 600 gennemfører 6.500 km lang testtur ved temperaturer ned til -18 grader

Mercedes-Benz Trucks har sendt to næsten produktionsklare prototyper af den elektriske lastbil eActros 600 på en omfattende vintertest gennem Nordeuropa.

Turen, der strakte sig over 6500 kilometer gennem 10 lande, havde til formål at undersøge lastbilens ydeevne og energieffektivitet under krævende vinterforhold.

- Ikke kun os, men især vores kunder og chauffører er interesserede i, hvordan eActros 600's energiforbrug opfører sig under forskellige vinterforhold. Vi er meget tilfredse med resultaterne af turen. De viser os, at eActros 600 kan køre meget effektivt og komfortabelt selv i den europæiske vinter, udtaler Christof Weber, Head of Global Testing hos Mercedes-Benz Trucks.

Testen, der blev gennemført i midten af januar, omfattede ruter gennem Tyskland, Danmark, Sverige, Finland, Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet og Østrig.

18 frostgrader

Lastbilerne kørte med en totalvægt på 40 ton og oplevede temperaturer mellem -18 og 9 grader Celsius.

- Grundlæggende har aerodynamik og rullemodstand en betydelig indflydelse på en lastbils forbrug - uanset drivline. Den højere lufttæthed ved lavere temperaturer om vinteren fører altid til øget luftmodstand - og dermed til et højere forbrug, forklarer Jochen Gottstein, Manager Testing Energy Consumption & Range hos Daimler Truck.

Analyser viste, at energiforbruget under vinterforhold var omkring 25% højere sammenlignet med sommerforhold, primært på grund af øget luft- og rullemodstand. Opvarmning af førerhuset og batteriet udgjorde kun en mindre del af merforbruget.

Ny batteri-app til chaufføren

Testen afslørede også udfordringer med den offentlige ladeinfrastruktur for lastbiler, selvom der blev fundet enkelte moderne ladeparker, især i Skandinavien. Mercedes-Benz Trucks introducerede desuden en ny app, Mercedes-Benz Trucks Remote 3.0, der giver chauffører mulighed for at overvåge batteriets status og opladning på afstand.

eActros 600, der blev lanceret i serieproduktion i slutningen af november 2024, er udstyret med tre batteripakker på hver 207 kWh, hvilket giver en samlet installeret kapacitet på 621 kWh. Lastbilen er designet til en levetid på op til 12 millioner kilometers kørsel over 10 driftsår.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.042