23948sdkhjf

Brand i lastbil spærrer motorvejen

Vestmotorvejen er onsdag morgen spærret i retning mod Fyn, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Onsdag morgen og formiddag er Vestmotorvejen i retning mod Fyn spærret på grund af brand i en lastbil.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på det sociale medie X.

- Der er spærret helt i vestgående retning. Bilister kan forlade motorvejen ved afkørsel 41 og finde alternativ rute til afkørsel 42, skriver politiet.

Chaufføren af lastbilen er ude af bilen, lyder det videre.

Lastbilen brød i brand mellem afkørsel 41 Tjæreby, og afkørsel 42, Korsør. Og selv om der relativt hurtigt kom kontrol over branden, trækker oprydningsarbejdet ud.

Det skyldes, at dækkene på lastbilen er smeltet.

Strækningen forventes først at kunne genåbnes sidst på formiddagen, skriver Vejdirektoratet lidt før klokken 09. Tidligere var det formodningen, at der kunne genåbnes for trafikken sidst på morgenen.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11