Kvinde på ladcykel ramt af lastbil
En kvinde på en ladcykel blev mandag eftermiddag ramt af en lastbil.
Klokken 16.42 modtog politiet en anmeldelse om, at en 41-årig kvinde fra Farum var blevet ramt.
Kvinden kørte ad Gammelgårdsvej i Farum i nordlig retning og holdt stille i krydset Gammelgårdsvej/Hørmarken. En lastbil holdt ligeledes i krydset, og da den drejede til venstre i krydset ramte lastbilens anhænger cyklen, så kvinden faldt a,f og ladcyklen væltede og sad fast under lastbilen.
Heldigvis skete der ikke nogen personskade. Men kvinden blev tilset af en ambulance, oplyser Nordsjællands Politi.