Elektrisk frontløber åbner endnu en station
Uno-X Truck har i starten af april lanceret lynladning ved deres truckanlæg på Hedelund 19 i Nørresundby, som fremover vil være udstyret med to 400 kW ladestandere og ladeudtag.
Truckanlægget i Nørresundby bliver det fjerde Uno-X-anlæg med offentlig ladning til tung transport - efter de tidligere åbninger i Nyborg (som var landets første offentlige ladestander til lastbiler i foråret 2023), Horsens og Vejen.
- Det understreger vores mål om altid at være tilgængelige der, hvor kunderne har brug for os. Vi er i tæt dialog med vores kunder og lytter til deres ønsker og behov for flere ladepunkter i denne del af landet. Det er derfor, vi nu etablerer os her, siger Michael B. Hansen, markedsdirektør hos Uno-X Truck.