Lastbil bragede igennem autoværnet

Onsdag formiddag kørte en lastbil gennem et autoværn på Motorring 4. Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix
Der er onsdag formiddag store trafikale udfordringer på Motorring 4 i sydgående retning ved Roskildevej, efter at en lastbil er kørt gennem autoværnet.
Det oplyser Brian Holm, der er vagtchef i Københavns Vestegns Politi.
På grund af uheldet er der kun et spor farbart i sydgående retning. I nordgående retning er et spor spærret, og det medfører, at bilister må sænke farten, når de kører forbi uheldsstedet.