Kørte over for rødt og ud foran lastbil
Kl. 13.13 onsdag kom en 54-årig mand fra Solrød kørende ad Møllevej i Jyllinge, da han tilsyneladende kørte over for rødt og dermed kom ud foran en lastbil ført af en 56-årig mand fra Køge, der ikke kunne nå at bremse.
Der blev tilkaldt to ambulancer, men begge mænd slap tilsyneladende fra uheldet uden alvorlige skader, meddeler Midt- og Vestsjællands Politi.