Chauffør med voldsomt nyseanfald nåede ikke at bremse
Klokken 10.40 fredag skete der et uheld på Vestmotorvejen ved Ringsted, da en lastbil ført af en 25-årig mand fra Fyn ramte en forankørende personbil ført af en 57-årig mand fra Nordsjælland, der så blev skubbet op i autoværnet.
Lastbilchaufføren har forklaret, at han pludseligt fik et voldsomt nyseanfald og derfor ikke nåede at bremse. Der skete kun mindre materiel skade ved uheldet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.