Mand fastklemt under lastbil
Klokken 14.41 mandag fik politiet en melding om, at en mand var blevet fastklemt under en lastbil i Store-Heddinge. Manden havde været i færd med at reparere lastbilen, da en trykslange sprang ,og lastbilen derfor sænkede sig ned over ham. Manden kunne dog selv kravle ud fra under lastbilen.
En ambulance blev tilkaldt for at tilse manden. Han var heldigvis sluppet uden alvorlige skader. Politiet orienterede efterfølgende Arbejdstilsynet om sagen, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.