Mørke skyer over Vesteuropas trailermarked
Konsulentfirmaet Clear International har netop offentliggjort en ny prognose for det tunge, vesteuropæiske trailermarked – og der er dårligt nyt i forhold til sidste udgave af prognosen for et halvt år siden.
Den fortsatte krig i Ukraine og stigende inflation i alle lande rammer også udsigterne for trailersalget i særligt 2023, som nu forventes at lande på et lavere niveau i 2021. Traileråret 2022 ser stadig ud til at ende i en moderat fremgang i forhold til sidste år, men næste år peger pilen tungt nedad.
Det er dog ikke fordi, at den samlede trailerflåde blandt Vesteuropas trailerfirmaer bliver mindre. Tværtimod forventes den at vokse støt med 1,2% om året i både år og næste år, men nysalget vil mindskes.
- En nedgang i efterspørgslen på trailere i 2023 blev forudsagt allerede for to år siden. Krigen i Ukraine vil dog resultere i en teknisk recession i mange europæiske lande, og dette vil uundgåeligt medføre et større fald i trailersalget i 2023, og i mindre grad i de efterfølgende år, siger Gary Beecroft, adm. direktør i Clear International, om prognosen, der strækker sig frem til 2026.
Artiklen er en del af temaet Trailere.