23948sdkhjf

Stitunnel under Nordre Landevej færdig før tid

På trods af uforudsete problemer kunne den nye cykelsti og stitunnel under Nordre Landevej på Langeland åbne den 21. november – knap to uger tidligere end planlagt.

Formålet med den nye stitunnel er at hjælpe fodgængere og cyklister sikkert under Nordre Landevej, der ofte er meget trafikeret – blandt andet på grund af færgetrafikken fra Spodsbjerg til Rudkøbing.

Projektleder Dorthe Hvid, Vejdirektoratet, siger:

- Den nye stitunnel kommer til at give et meget stort løft til trafiksikkerheden for alle de bløde trafikanter, der skal krydse Nordre Landevej. Arbejdet har betydet, at vi i en periode var nødt til at spærre landevejen. Derfor vil jeg også gerne sige stort tak for tålmodigheden til alle de langelændere, der i en periode har måttet tage en omvej.

I forbindelse med fugtisoleringen af den nye stitunnel stødte entreprenøren på uforudsete problemer med at opretholde den nødvendige temperatur og luftfugtighed under arbejdet. Derfor blev det nødvendigt at forlænge spærringen af Nordre Landevej med en uge.

Trods problemerne lykkedes det alligevel at få både tunnel og cykelsti klar før tid. Nu mangler kun opsætning af autoværn langs landevejen, hvorefter den midlertidige hastighedsbegrænsning på 50 km/t, der blev indført efter genåbningen af vejen, kan ophæves.

Fakta om den nye cykelsti og stitunnel
Projektet er en del af ”Aftale om grøn omstilling af vejtransporten” fra den 4. december 2020, som blev indgået mellem regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

I aftalen blev der afsat i alt 370 millioner kroner til cykelstier langs statsvejene og 150 millioner kroner til medfinansiering af cykelprojekter ved kommunale veje.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.054