Lastbilmarkedet fortsætter stejlt opad
Det tunge lastbilmarked i Europa viste pæne takter i oktober, hvor antallet af nyregistreringer over 16 tons totalvægt voksede med 18%. Samlet set ligger 2022 et stykke over 2021, set efter årets første 10 måneder, hvor 211.649 tunge lastbiler er nyregistreret på tværs af EU-landene. Det er en stigning på 6% sammenlignet med samme periode i 2021.
Kigger man på hele lastbilmarkedet helt ned til 3,5 ton, så steg nyregistreringerne med 16% i oktober – og de første 10 måneder af 2022 som helhed viser en moderat vækst på 2,7% indtil videre.