23948sdkhjf

Charlotte slog til da idé om dansk lastbilfilm blev luftet

Da filminstruktør Charlotte Madsen under nogle helt andre optagelser fik nys om, at skuespiller Michael Asmussen mente, at det kunne være fedt at lave en film fra lastbilmiljøet, slog hun til med det samme.

Det fortalte instruktøren, der står bag filmen ”Asfalt” fra det danske lastbilmiljø, der kan ses næste år, da hun forleden var gæst i Lastbil Magasinets podcast.

- Min far var lastbilchauffør, der jeg var barn, og under nogle andre optagelser kom jeg til at snakke med Michael (Michael Asmussen, red.) om det. Og så sagde han til mig, at det ville være en virkelig fed film, hvis man kunne lave sådan én - en rigtig lastbilfilm. Så sagde jeg til ham, ”det behøver du slet ikke at tænke på. Jeg har allerede skrevet noget. Jeg sender det til dig på mandag”. - Det havde jeg så ikke. Jeg havde ikke skrevet noget som helst, siger Charlotte Madsen.

- Men det fik jeg så gjort - meget hurtigt – sendte det til ham, og så gik vi ellers i gang med det samme og har så arbejdet på det siden at skabe en film om lastbilchauffør, som til dels er baseret på min egen erfaring med at sidde på passagersædet sammen med min far, når vi kørte ned gennem Europa, og det her med at komme ind i den verden uden selv at have noget med den at gøre direkte, fortsætter Charlotte Madsen.

Filmen, der allerede har vundet flere priser på filmfestivaler i Europa, er blevet kaldt ”eksperimenterende”, da den næsten udelukkende foregår i og omkring en lastbil.

- Og det er jo anderledes, end hvad vi plejer at se i især danske film, hvor vi jo plejer at bevæge os i måske en lidt større by eller miljø, som de fleste kender til. Men her er vi altså i et miljø, som de fleste ikke kender til. Gennem filmen prøver vi at drille lidt ved at sige, jamen hvad er det, folk tror om det her miljø, og hvad er interessant at vise. Hvad er virkeligheden over for de fordomme, man måske kan have, siger Charlotte Madsen.

Ud over at trække på egne oplevelser ved at køre med sin far har Charlotte Madsen i processen med at lave filmen blandt andet kunne trække på en række chauffører og især chaufføren Martin Hansen fra AutoBude, som var chauffør under optagelserne og kørte lastbilen, når Michael Asmussen, der spiller hovedrollen som chaufføren ”Lasse”, ikke lige kunne vende lastbilen, eller hvad der nu lige ellers måtte være af udfordringer.

- Det var hans lastbil, vi brugte, så det er klart, at han har været en rigtig god sparringspartner undervejs og har hjulpet med rigtig mange ting, siger Charlotte Madsen.

Du kan høre mere om filmen i Lastbil Magasinets podcast. Klik her.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073