23948sdkhjf

DSV Transport med fire nye tip

DSV Transport har købt fire fabriksnye Kel-Berg 4-akslede tiptrailere på 37 kubikmeter med automatisk rullepresenning.

Traileren er beklædt med 15 mm kunststof i bunden og med 10 mm på front og siderne i fuld højde samt plast på underkøringskofangeren. Tophængslerne er flyttet 300 mm frem for at få 15 procent større åbning ved aflæsning.

Trailerne er leveret med 4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser og original BPW-luftaffjedring samt hæve-/sænkeventil. 1. aksel og 4. aksel er løftbar, og 4. aksel er selvstyrende.

Der er monteret Kel-Berg-sikkerhedspakke med tilt-alarm, dumperventil og bakkamera.

De nye trailere er leveret af Anders Larsen fra Lastas.

DSV Transport A/S blev etableret i 1976 af en gruppe vognmænd og har gennem fire årtier tilbudt totalløsninger og rådgivning til bygge- og anlægsbranchen samt asfalt- og betonindustrien. De leverer byggematerialer og grus til byggepladser, håndterer jord og affald, samt udlejning af containere og andet udstyr. Med hovedafdelinger i Roskilde, Middelfart og Aarhus er de landsdækkende og råder over 400 lastbiler og talrige specialkøretøjer.

Artiklen er en del af temaet Trailere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.163