60 m3 AMT-tipper til Rødding
Hans E. Frederiksen Transport har fået leveret en AMT-trailer af typen TK400 opbygget med aksler fra BPW med tromler og med løft på både 1. og 4. aksel, samt indbygget vægtsystem på traileren, som aflæses fra bilen.
Traileren har plast i kassen, automatpresenning fra Ecotop Danmark og værktøjskasse monteret i venstre side. Dertil er der også valgt korntragt/kornpose og en luftpistol monteret i venstre side i bag.
Den nye trailer er i vognmandens ”look” med rød metalfarve og firmanavnet på trailerens bagerste hjørner og bagsmæk. Skriften er udført af det lokale skiltefirma B-Seen.
Traileren er opbygget, solgt og leveret af MTDK A/S.
Artiklen er en del af temaet Trailere.